DR-program anmelder E-cigaretten

 

DR-program anmelder E-cigaretten

 

E-cigaretten kommer under lup i DR2’s videnskabs- og forbrugerprogram
’So ein Ding’. Her bliver adskillige modeller af markedets mest almindelige
E-cigaretter bogstaveligt talt skilt ad for at finde ud af, hvordan E Juice
egentlig bliver til damp.

Studievært Nikolaj Sonne, der selv har været ryger i mange år, bedømmer
E-cigaretten som alternativ til tobakken, og han er ikke i tvivl:

”For mig virker det. På en normal arbejdsdag ville jeg nok ryge en 6, 7, 8, 9
smøger i løbet af dagen. Men når jeg, i stedet for at fyre op for de analoge
cigaretter, sidder og patter løs på min ”digi-snade”, så ryger jeg som regel
bare en enkelt eller to. Så at det for mit vedkommende gør noget ved min
rygetrang, er sikkert som amen i kirken. Det virker!”

I programmet slås det fast, at E-cigaretten ikke er omfattet af rygeloven,
hvorfor det i princippet er tilladt at dampe overalt. Dog har enhver driftsledende
ret til selv at nedsætte et forbud på sin restaurant, café eller arbejdsplads.

Er det usundt at dampe?

Programmets måske mest interessante konklusion falder til sidst i vurderingen
af E-cigaretter som alternativ til almindelige cigaretter. I den forbindelse skal
studieværten blandt andet vurdere, om E-cigaretter er usunde:

”Videnskaben arbejder på højtryk rundt omkring, men det er endnu for tidligt
at sige noget endeligt.

Dog tør jeg godt fastslå 3 ting:

  1. Meget tyder på, at dampning er mindre usundt end at ryge tobak.
  2. Du kan ikke være sikker på, at det er uskadeligt at indånde disse dampe.
  3. Du er naiv, hvis du tror, det er sundt. For det eneste på denne planet,
    der er sundt at indånde, det er fransk alpeluft.”

Som ”dims” får E-cigaretten 4 ud af 6 stjerner i programmet, og afslutningsvist
slås det fast, at E-cigaretten er markedets bedste alternativ til rygning:

”Tobaksrygning er helt uden sammenligning verdens dårligste vane.
E-cigaretten er ikke tobak, og som produkt er det vanvittigt godt set.
De nikotin-erstatninger, vi ellers kender i form af plaster, spray og tyggegummi,
minder altså ikke særlig meget om at ryge.
Men det gør E-cigaretten,” konkluderer Nikolaj Sonne.

Du kan se hele udsendelsen her.