E-cigaretter er den nemmeste vej til rygestop!

Nytårsaften markerer afslutningen på året og begyndelsen på et nyt, og det
giver anledning til nye målsætninger og bedre vaner. Netop derfor er januar
årets helt store måned for rygestop.

En stor undersøgelse foretaget af Epinion for Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen,
Kræftens Bekæmpelse og Danmarks Lungeforening viste tidligere på året, at
hele 62 % af alle rygere forsøgte at kvitte tobakken i januar. Det lykkedes dog
langt fra for alle.

Hvis du har rygere i din familie eller omgangskreds, er der stor sandsynlighed
for, at flere af dem drømmer om at blive røgfri i 2014. Og du kan faktisk hjælpe
dem på vej ved at forære dem en E-cigaret i julegave.

Ved flere lejligheder har undersøgelser vist, at E-cigaretter er langt mere
effektive end nikotinplaster- og tyggegummi, når man forsøger sig med et
rygestop. Senest sammenlignede forskere i New Zealand forskellige metoder
til rygestop ved at inddele en gruppe rygere i tre grupper. Én gruppe fik
udleveret E-cigaretter med nikotin, en anden nikotinplastre, mens den sidste
gruppe fik E-cigaretter uden nikotin. Da grupperne blev sammenlignet seks
måneder senere, var der stor forskel på, hvor stor en del af gruppen der helt
havde droppet smøgerne:

·       7,3 % af dem med E-cigaretter med nikotin

·       5,8 % af dem med nikotinplaster

·       4,1 % af dem med E-cigaretter uden nikotin

Ifølge forskerne bag undersøgelsen skyldes E-cigaretternes succes blandt
andet, at de formår at efterligne oplevelsen ved rygning. Rygeafhængighed
handler nemlig ikke kun om nikotinafhængighed men også om den gode smag
og hyggen ved at ryge sammen med andre. Med E-cigaretten får man de gode
ting fra almindelige cigaretter – bare uden alle de sundhedsskadelige partikler
fra tobaksrøgen.

Så hvis du vil hjælpe én, du holder af til en sundere livsstil, er en E-cigaret den
oplagte julegaveidé, og netop nu har vi ekstra gode tilbud i på begyndersæt
i vores webshop.