Pernille Højmark har erstattet røg med damp efter 40 år

I mere end 40 år har cigaretterne fulgt Pernille Højmark i tykt og tyndt, men nu har skuespilleren sagt stop og er begyndt at dampe i stedet for. Skuespilleren og sangeren er forståeligt nok ganske tilfreds med at have skiftet tobakken ud med damp, fortæller hun til tvtid.dk. Pernille har nu selv mulighed for at vælge nikotinstyrke og er nået helt ned på den laveste styrke.

For kort tid siden fyldte forsangeren i Sweethearts 53 år og underholder stadigvæk til diverse festivaller og koncerter rundt omkring i Danmark. Pernille og bandet optrådte for nyligt for over 4.000 forventningsfulde mennesker til dette års Top Charlie koncert i Parken i København. Det blev en oplevelse, som hun sent vil glemme, idet forsangeren fik den store ære at synge med Danmarks højtelskede Birthe Kjær.

Med en karriere som både skuespiller og sanger gennem over 20 år har Pernille oplevet mange forskellige ting. Cigaretterne er én af de ting, der altid har fulgt hende på turnéer landet over. Der har altid været tid til en enkelt cigaret i pausen mellem sættene, og det bliver der ved med at være. Cigaretten er blot erstattet med en elektronisk variant, så Pernille stadig kan få sine sædvanlige sug, der giver hende ny energi til de næste sange.
 
Lige så stille har Pernille nedtrappet mængden af nikotin, og målet er at blive helt nikotinfri. Hun kan dog endnu ikke undvære at have noget i hånden, som beskæftiger hendes fingre, ligesom hun elsker følelsen af, at der stadigvæk kommer ”røg” ud, fortæller Pernille til Se og Hør. Hun ryger nemlig aldrig i mørke, fordi hun elsker at kigge på den udåndede røg.

For øjeblikket er Pernille sammen med sine kolleger i Sweethearts i fuld gang med årets turné, hvor de besøger en lang række forskellige festivaller og arrangementer rundt omkring i Danmark. D. 29. maj optrådte bandet som de første på Sjællandsfestivalen og skriver følgende om oplevelsen på deres Facebook-side:
 
”Tusind tak for i dag Sjællandsfestival! Det var super fedt at åbne festivalen igen i år! Tak!”
 
Sweethearts fylder i år 25 og fejrer jubilæet sammen med fansene til de mange koncerter. Udover Sjællandsfestivalen og Top Charlie har bandet i år blandt andet optrådt i Odense, Herning og Tarup. Derudover har de i anledningen af jubilæet udgivet en boks, som indeholder alle bandets syv CDér samt en CD med ikke tidligere udgivne indspilninger. Ligeledes får man en booklet med, som i ord og billeder fortæller Sweethearts historie. Boksen hedder ”Det går tit godt – Komplet og rariteter” og samler 25 års hårdt arbejde fra det folkekære band.
 
Der er efterhånden gået 40, siden Pernille i en alder af blot 12 år startede med at ryge, men nu er det slut. Vi skal derfor vænne os til at se hende med en e-cigaretter i hånden i stedet for en almindelig cigaret ligesom så mange andre. Men hvad med dig selv? Skal vi også vænne os til at se dig dampe frem for at ryge eller har du endnu ikke overgivet dig til e-cigaretterne?